Faciliteter

Hestesportscentret råder over:
64 bokse til heste og ponier fordelt med 56 bokse samlet i én stald samt 8 udendørsbokse.

Boksene i stalden har gennemgået en total renovering i løbet af de sidste 2 år, og udendørsboksene er helt nye. Der er højt til loftet i stalden, hvilket har stor betydning for at opnå et godt klima i stalden både sommer og vinter. Renoveringen har også medført 3 moderniserede sadelrum, vandspiltov / fikseringsboks,  samt et nyt solarie.

Foldarealet er opdelt i jordfolde og græsfolde, hvor hver staldafsnit har sin egen fold. Jordfoldene bruges hele året, medens græsfoldene kun bruges i sommerhalvåret. Disse støder næsten op til Hallerup skoven, hvor der er mulighed for at ride.
 

Stedet fik bygget et nyt ridehus i 2004 med en 20 x 60 m bane. Dette ridehus bliver fortrinsvis til springning, men det er selvfølgelig tilladt at ride dressur mellem springene. 

I efteråret 2003 blev der bygget en terrænbane i skoven med 11 naturspring, hvor de fleste kan springes begge veje. De er lavet med varierende sværhedsgrader, så der er spring for både pony og hest. Der er således mulighed for hyggespringning eller træning til military og jagter. Se foto med naturspring og ridehuset.